Konference LIVSMOD - Livskvalitet og sundhed for mennesker med opioidafhængighed
Rusmiddelafsnittet i Aalborg Kommune inviterer til konference
tirsdag den 16. juni 2026 kl. 10.00–14.30.
Konferencen markerer afslutningen på forskningsprojektet LIVSMOD – Livskvalitet og sundhed for mennesker med opioidafhængighed, gennemført i perioden 2023–2026 i samarbejde med Aalborg Universitet, forskningsgruppen SCOPAS ved Institut for Samfund og Politik
Om forskningsprojektet
Projektet LIVSMOD har haft fokus på, hvad der virker – for hvem og hvordan – i substitutionsbehandlingen af opioidafhængighed. Undersøgelsen belyser samspillet mellem langtidsvirkende depot buprenorphin (Buvidal) og sociale samt sundhedsmæssige indsatser, herunder behandlingens potentiale i forhold til at styrke livskvalitet, sundhed og mindske ulighed i sundhed.
Konferencens indhold
På konferencen præsenteres projektets centrale forskningsresultater i samspil med erfaringer fra praksis. Programmet omfatter blandt andet:
- Præsentation af LIVSMOD forskningsresultater ved Mia Arp Fallov, Christian Li Kristensen og Valentin Hammershøi,
- Indblik i Rusmiddelafsnittets praksiserfaringer
- Borgerperspektiver
- Mulighed for dialog, videndeling og faglig inspiration
Der vil endvidere være mulighed for at få nærmere indblik i Rusmiddelafsnittets substitutionsbehandling og øvrige tilbud.
Konferencen henvender sig til beslutningstagere og fagprofessionelle med interesse for udviklingen af rusmiddelområdet og vidensbaserede sociale indsatser.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 16. juni 2026 kl. 10:00 til 14:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 2. juni 2026 kl. 23:55
Sted
Aalborg Kongres og Kultur Center
Europaplads 4
9000 Aalborg
Arrangør
Job og Social, Aalborg Kommune
Tlf. +45 25207757
signe.rasmussen@aalborg.dk
Indlæser